Jeg savner regi

Det siger mine skrivemakkere indimellem, når jeg afleverer en scene.

For mig var dialogen måske målet, og scenen stod helt klart inde i mit hoved.
Men læserne kunne slet ikke se den for sig.

Regi er alt det, der sker omkring dialogerne i en tekst. De etablerer fx tid, sted, situation og relation. Det kan være personernes gøremål, omgivelserne, og det der sker uafhængigt af dine karakterer.

• Måden de talende bevæger sig på, deres ansigtsudtryk og handlinger.
• Hændelser, der finder sted uden for karaktererne, omgivelserne, de befinder sig i, osv.
• Er der fugtigt, mørkt, støj, julepynt i butikkerne, fugleflokke på himlen …

Regi skal ikke være der bare for at være der.

Jeg har prøvet at stoppe mimik og gestik ind i personer bare for at give liv. Det bliver opdaget af din læser.
Når du giver dine samtalende kropssprog, skal det have en funktion i forhold til situationen og deres psyke.

Lad dem tænde cigaretten, når samtalen kommer tæt på dét, der gør ondt.
De kan klikke med kuglepennen, når de er stressede, dreje kontorstolen i retning af deres samtalepartner for at vise opmærksomhed, osv.

Der kan også ske noget i rummet. Hunden tisser på gulvet, eller maden koger over, når et par er ved at slå op, så almindelighederne gør scenen plausibel. Måske også forstærker lavinen af negativitet. Smør dog ikke for tykt på!

Ingen karakterer i scenen må gå i lediggang; forestil dig et skuespil, hvor der ikke er rolle til en af skuespillerne. Hvis de ikke har replikker, så har de andre funktioner. Deres eventuelle passivitet kan sagtens være en elefant i rummet.

Regi kan være beskrivelsen af arterne i det blomsterbed, hvor man finder et lig. Det smukke og det rædselsvækkende side om side giver groteske følelser af, hvordan tilværelsen passerer uændret og hverdagsagtigt videre for dem, der ikke er døde.

Noget regi kan skildres via din fortællers registreringer. Hvad er vigtigt for karakteren? Hvad forsøger din person at aflæse hos andre – er der en frygt for at samtalepartneren har opdaget noget skamfuldt? Vurderer din person de andre karakterers magtforhold/socialklasse? Virker det, som om nogen i selskabet har en hemmelig affære?
Der er masser, vi kan få at vide om scenen via din fortællers tankespor.

OBS: Lad ikke disse registreringer blive fakta, som om din fortæller er en alvidende gud. Lad observationerne stå som usikkerheder lige som i det virkelige liv, hvor vi heller ikke ved, om vi er blevet gennemskuet, og om vi har fortolket tingene omkring os korrekt.