En sprogpassers bekendelser

Psykologien er det, der foregår i os og mellem os. Det er karakteren alene i situationer, eller i samspil med andre karakterer.
Vi kæmper konstant som mennesker med at læse vores omgivelser og forstå os selv i relationerne. Det er dette konstante mentale arbejde og kropslige fornemmelser, sansninger osv. du skal have med i din tekst.

Uvished skærper menneskers årvågenhed og nærvær. Sådan er det også for din læser. Og for dine karakterer. Men som forfatter er du i den usædvanlige situation, at du sidder med nøglen til dine karakterers liv og vilkår.

Denne viden gør, at din fortælling kan bevæge sig fra A til Z. Men den er også en drillepind under arbejdet. Ofte vil du komme til at afsløre din viden om fremtiden, mens du skriver, og det kan være svært selv at se.

Spøjse og pudsige bøger er tit dem vi husker bedst, selv om de var gravalvorlige.

Men det er vigtigt, hvordan humoren dukker op i din tekst. Hvis du laver sjov med alt, bliver din læser træt og kommer til at mangle holdepunkter.

Tag skriveteknik til hjælp, så humoren styrker din fortælling.

Absolutter kan være med til at skabe dramatik og romantik.
Men doser dem varsomt, for samtidig lukker ordene for overraskende hændelser i fortællingen eller abstraktioner hos læseren. De begrænser også dine egne muligheder for at udvikle elementer i fortællingen. Du kan komme til at kede dig i din skrivning.

Hvad er der nu galt i at skrive alligevel?

I ‘alligevel’ ligger en masse dilemmastof, tankerækker før en beslutning og noget om din karakters personlighed, psyke og værdier. Hvad løber gennem din karakters hoved og sanser i situationen?

Snyd ikke din læser og dig selv med sådanne overspringsord. De forhindrer din kreativitet i at gå fra tell til show.

Komma – Kært barn har mange navne.

Når man behersker kommareglerne, kan man bryde dem bevidst, så sætningerne ser mindre klodsede ud og måske ligefrem bliver lettere at læse.

Redundans, eller dobbeltkonfekt, kan opstå på mange måder i en tekst. Det kaldes også overfortælling.
Du kan have været uopmærksom under skrivningen, eller bange for at læseren ikke vil kunne forstå det, du skriver.

I redigeringsfasen kan du rette din opmærksomhed på fænomenet.

Måske bejler forfatteren til et ganske særligt segment af læsere. Måske forfatteren er usikker og har brug for at imponere. Eller måske passer de bare til stilen og stemmen.

Men nogle gange bruges ordene forkert, så det får den modsatte effekt. Og hvis ikke læseren opdager det, virker sproget intimiderende eller upræcist.

Tillægsord er sjældent så billedskabende, som du håber. Sammen med talemåder og dine egne blinde vinkler kan de skabe en ubevidst alvidenhed, der hverken giver dine læsere eller karakterer en chance.
De lukker ned for din læsers fantasi og ’stempler’ dine personer.

Det gælder også i non-fiktion.

Konnektorer er de småord, der giver din tekst logik, struktur og får den til at hænge sammen.
Hvis du ikke bruger dem opmærksomt, bliver de misvisende og kan mudre din tekst.

Konnektorer kaldes også forbinderord. Og selv om de er små, kan de gøre tekster tunge.

Det er snyd at springe det spændende over.

Der kan være meget gemt under umærkeligt – et helt plot.
I hvert fald en pirrende og akavet scene.

Det siger mine skrivemakkere indimellem, når jeg afleverer en scene.

For mig var dialogen måske målet, og scenen stod helt klart inde i mit hoved.
Men læserne kunne slet ikke se den for sig.

Jeg ser mange slags fagjargon snige sig ind i skønlitteratur.
Teksterne er objektivt set perfekte, men de danner ikke levende billeder i læseren.

Fagtermerne bliver stemningsdræbere.

Du skal bare bruge siger/sagde
han/hun/den/de efter hver replik.

Til gengæld er der krav til replikken.
Man skal kunne mærke på dine replikker, om de bliver hvisket, grædt eller råbt, og hvem der gør det.