Humorbalancen
Spøjse og pudsige bøger er tit dem vi husker bedst, selv om de var gravalvorlige.
Det er skønt at sidde med et skævt smil, mens man læser noget, der leder en gennem hele følelsesregisteret.
Tag skriveteknik til hjælp, så humoren styrker din fortælling, i stedet for at gøre teksten overfladisk eller nedladende over for de skæbner, du skriver om.
Jeg hørte engang en komiker sige, at god humor sparker opad eller indad, aldrig nedad.
Humor kan være en fantastisk måde at få pusten mellem alvorlige og grusomme passager. Humor skaber kontrast og gør at vi kan udholde at læse værket til ende og få det hele med.
Men det er vigtigt, hvordan humoren dukker op i din tekst.
Det kan være i form af
- groteske scener, tragikomik
- skøre og absurde dialoger
- sjove og flabede replikker
Humor kan nemlig være forstyrrende, når den ligger i beskrivelserne eller hos fortælleren.
Lug ud i de finurlige sprogblomster i det, man kan kalde brødteksten – især hvis humor er et af de bærende elementer i dit værk. Ellers opstår risiko for uklart sprog, der mudrer sammen med dine kække replikker og frække tankespor, så teksten bliver indforstået og ensformig.
Hold din fortællerstemme neutral og lad dine karakterer tage sig af humoren, sarkasmen og ironien, så det fjollede sker i scenerne, og du ikke bliver en upålidelig fortæller. For hvis du gør nar ad dine karakterer, har man sjældent lyst til at følge dem i lang tid. Læseren vil gerne tage personerne alvorligt og give dem en chance til at vise deres facetter.
Humor må ikke håne læserens følelser ved at feje det frygtelige til side med en vittighedslignende slutning, bagatellisering eller ligeglæde. Din læser vil føle sig snydt for de dybder, der lægges op til, og ført bag lyset med sit forgæves engagement.
Satire virker stærkt, når den er underspillet og subtil. Hvis du laver sjov med alt, bliver din læser træt og kommer til at mangle holdepunkter. En god rettesnor kan være at spørge sig selv undervejs i skrivningen: Hvor lidt skal der til?