Tillægsord er sjældent så billedskabende, som du håber. Sammen med talemåder og dine egne blinde vinkler kan de skabe en ubevidst alvidenhed, der hverken giver dine læsere eller karakterer en chance.
De lukker ned for din læsers fantasi og ’stempler’ dine personer.
Det gælder også i non-fiktion.
Konnektorer er de småord, der giver din tekst logik, struktur og får den til at hænge sammen.
Hvis du ikke bruger dem opmærksomt, bliver de misvisende og kan mudre din tekst.
Konnektorer kaldes også forbinderord. Og selv om de er små, kan de gøre tekster tunge.
Det er snyd at springe det spændende over.
Der kan være meget gemt under umærkeligt – et helt plot.
I hvert fald en pirrende og akavet scene.
Det siger mine skrivemakkere indimellem, når jeg afleverer en scene.
For mig var dialogen måske målet, og scenen stod helt klart inde i mit hoved.
Men læserne kunne slet ikke se den for sig.
Jeg ser mange slags fagjargon snige sig ind i skønlitteratur.
Teksterne er objektivt set perfekte, men de danner ikke levende billeder i læseren.
Fagtermerne bliver stemningsdræbere.
Du skal bare bruge siger/sagde
han/hun/den/de efter hver replik.
Til gengæld er der krav til replikken.
Man skal kunne mærke på dine replikker, om de bliver hvisket, grædt eller råbt, og hvem der gør det.